Gode plejeråd

Gode råd til at bevare smilet

Med korrekt tandhygiejne og tandpleje kan problemet med huller i tænderne og mistede tænder holdes stangen. Her er et par gode råd til, hvordan du holder dine tænder rene og sunde. Spørg altid din tandlæge eller tandplejer om, hvilke metoder der er bedst for dig.

Børst tænder mindst to gange dagligt
Børst tænder grundigt i ca. tre minutter ad gangen efter hvert måltid eller som minimum to gange dagligt. Det anbefales at vente omkring 20 minutter efter et måltid.

Brug tandtråd
Bakterier kan godt lide at sætte sig i de små mellemrum mellem tænderne. Brugen af tandtråd eller en tandmellemrumsbørste inden tandbørstning hjælper med at fjerne bakterier.

Vælg den rigtige tandbørste
Du har i dag valget mellem et væld af forskellige tandbørster. Hver børste har sin egen specielle funktion, så derfor er det bedst at spørge din tandlæge eller tandplejer til råds, når du skal vælge ny tandbørste.

  • Tandbørster med korte hoveder er designet til at nå tænderne bagest i munden.
  • Din tandbørste skal have tre eller fire rækker med børstehår, og den skal være nem at holde og bevæge rundt i munden.
  • Skift tandbørste hver anden måned. En slidt tandbørste fjerner 30 % mindre plak og kan være en bakteriefælde.
  • Moderne elektriske tandbørster rengør bedre end manuelle tandbørster. De er også nemmere for børn at bruge. De hurtige, automatiske børstebevægelser kan reducere børstetiden til to minutter.
 
Brug altid tandpasta
Tandpasta giver dig ikke kun frisk ånde, men hjælper også med at holde børsten ren. Fluortandpasta, gel eller mundskyl har vist sig at hæmme udviklingen af karies. Skyl munden med en smule vand efter tandbørstning, da dette understøtter fluorens beskyttende effekt.
Tyg tænderne i topform

Tyg tænderne i topform
Snacks, der kræver stort tyggearbejde, det kan være æbler, gulerødder eller nødder, øger spytproduktionen i munden. Spyt rengør og styrker tænderne. Fiberrige fødevarer (f.eks. frisk frugt, kornprodukter og rå grøntsager) har en positiv effekt på mundens sundhed.

Tyg tyggegummi, når du er på farten
Det kan være svært at børste tænder, hvis du er meget på farten. Sørg for at tygge sukkerfrit tyggegummi efter hvert måltid i mindst 20 minutter – den øgede spytproduktion vil beskytte dine tænder mod karies ved at skylle madrester væk og neutralisere de syrer, der skabes af bakterier.

Skær ned på sukkeret
Undgå sukkerholdige fødevarer og drikke mellem måltider for at reducere mængden af plakbakterier i munden. Pas på det skjulte sukker.

Gå til tandlæge to gange årligt
Regelmæssig kontrol og professionel tandpleje hjælper med at reducere tandsten og forebygge huller, og gør det muligt at opdage tandkødssygdomme tidligere.

Behandling med tandimplantater er et kirurgisk indgreb, som kræver forudgående evaluering hos tandlægen for at fastslå, om dine tandforhold og dit helbred generelt egner sig til tandimplantatbehandling. Få mere at vide