Mine tænder

Sådan kan en tandimplantatløsning hjælpe dig

Bliv et helt menneske igen, og start dit nye liv uden proteser.

Hvad er en tandimplantatløsning?

Hvis du er utilfreds med dine proteser eller en tandløs kæbe, så kan en tandimplantatløsning være et alternativ.

Hvad er et tandimplantat?

Tænder, der ser ud og føles som dine egne
Tandimplantater er kunstige tandrødder af titanium, som erstatter dine manglende tænder. Tandlægen sætter implantaterne fast i kæbeknoglen, hvor titaniummet integreres med knoglen.

Implantaterne kopierer tandrodens funktion og udgør en stabil base for en barre, en protese eller andre typer af restaureringer, som vil være den synlige del af de nye tænder.

Tandimplantater er meget små, normalt omkring 10 mm lange og kun 3-5 mm brede på toppen.

Tandimplantater er meget små, normalt omkring 10 mm lange

Tandimplantatløsninger

Tænder erstattes normalt en til en med et implantat. Men ved behov for at erstatte mange tænder eller måske endda en hel kæbe, findes der andre løsninger. Afhængigt af kæbeknoglens og tandkødets tilstand er det muligt at genopbygge over- eller underkæben fuldstændig ved hjælp af kun to eller fire tandimplantater. Det kan ofte være den mest omkostningseffektive løsning.

Klik på billedet for at få mere at vide om, hvilke tandimplantatløsninger der er tilgængelige.

Hvorfor vælge en tandimplantatløsning?

Tandimplantater er almindeligt anset for at være den mest succesfulde metode til tanderstatning, der anvendes i dag, fordi de giver en række afgørende fordele til patienterne.

Et naturligt smil
En moderne tandimplantatløsninger ligner og føles ligesom dine naturlige tænder. Den nye tands farve, form og kontur er lavet til at matche dine tidligere tænder. Resultatet er et naturligt smil, der giver dig din selvtillid og livskvalitet tilbage. Dit blændende nye smil vil hurtigt forplante sig til både krop og sjæl.

Få dit naturlige smil tilbage med tandimplantater

Spis og tal normalt
Var du nødt til at opgive nogle af dine livretter, da du mistede dine tænder? Er du utilpas ved at tale med andre, fordi dine proteser gør det vanskelig at tale tydeligt? Med en tandimplantatløsning får du de naturlige tænders fulde funktion tilbage. Så uanset hvor hård, knasende eller klæbrig maden er, kan du begynde at spise den igen med tandimplantater. Du kan også komme til at tale tydeligt igen, når du har lange samtaler med dine venner

.

Nyd dine livretter igen takket være tandimplantater

En sund kæbeknogle og sunde tænder får dig til at se yngre ud
Tandimplantatløsninger stimulerer din kæbeknogle, som kan have lidt under dårligt tilpassede proteser i årevis. Tandimplantater udløser en proces, der kaldes osseointegration (fra det græske ord osteon, der betyder knogle) i din kæbeknogle, hvor implantatet integreres med knoglen og bevarer de eksisterende knogleniveauer.

Og der er flere gode nyheder! Tilstrækkelige mængder kæbeknogle og et komplet tandsæt, der støtter læberne fra indersiden, kan give dig et mere ungdommeligt udseende.

Tandimplantater kan give dig et mere ungdommeligt udseende

Stabil og komfortabel pasform
Glem alt om ukomfortable, løstsiddende proteser. Tandimplantater fastgøres til kæbeknoglen, og det gør denne løsning mere stabil og behagelig end proteser. Dertil kommer, at tandimplantater er lavet af biokompatible materialer, hvilket betyder, at din krop tolererer dem.

En langvarig og gennemprøvet løsning
Tandimplantater er meget holdbare. Med korrekt pasning og god mundhygiejne holder implantater i mange år, måske resten af livet. I de årtier, der er gået, siden den første patient modtog moderne tandimplantater i 1965, er der blevet forsket i deres funktionalitet og stabilitet. Og udviklingen fortsætter ufortrødent.

Omkostningseffektivitet
Implantatbehandling kan betragtes som en langsigtet investering i dit helbred og dit velbefindende  - det er med andre ord en investering i dit liv. Sammenlignet med andre rekonstruktioner kan prisen umiddelbart virke høj. Men højere vedligeholdelsesomkostninger, den potentielle stigning i tabt kæbeknogle og i sidste ende tab af endnu flere tænder kan gøre andre rekonstruktioner dyrere i det lange løb.1,2,3,4

Hent brochuren

Hvordan er behandlingen opbygget?

Behandlingsplanlægning for tandimplantater

Diagnose og behandlingsplanlægning
Din tandlæge vil først undersøge din tandsituation nøje for at beslutte, om du opfylder forudsætningerne for tandimplantatbehandling. Det er vigtigt, at dit tandkød og dinkæbeknogle er fri for betændelse. Ved behov behandles disse tilstande inden operationen.

Ved diagnosen ser tandlægen også på, hvilken type kæbeknogle, du har, og hvor meget der er tilbage af den. Efter at have levet i årevis med manglende tænder kan de forekomme, at kæbeknoglen er kraftigt reduceret. I så fald vil tandlægen drøfte alternative procedurer med dig, som kan gøre tandimplantatbehandling mulig.

Tandlægen vælger måske at anvende digitale værktøjer til planlægning af behandlingen ved at skabe et præcist 3D-billede af munden. Det kan være en stor hjælp for tandlægeteamet under operationen, da det hjælper dem med at finde den bedste vinkel og dybde til implantatet.

Isættelse af tandimplantater

Isættelse af implantatet
Isættelse af implantatet sker som regel ambulant, og takket være lokalbedøvelse mærker du så godt som intet. Afhængigt af den individuelle situation i din mund, placeres implantater i et eller flere trin.

Immediate Function

Endelig rekonstruktion
Efter operationen placerer tandlægen som regel en midlertidig restaurering , mens implantatet integreres med kæbeknoglen. Integrationen af implantatet med knoglen kaldes også osseointegration (fra det græske osteon, der betyder knogle). Afhængigt af din individuelle situation kan det tage alt fra et par uger til et par måneder. Alt imens arbejder tandlægen sammen med dentallaboratoriet om at designe og fremstille din endelige rekonstruktion. 

Implantater fra Nobel Biocare er designet til at maksimere muligheden for Immediate Function. Det betyder, at tandlægen ofte vil være i stand til at anbringe en midlertidig restaurering allerede på operationsdagen. Du kan gå derfra med et foreløbig sæt af fastgjorte tænder og reducere antallet af tandlægebesøg.

En række betingelser skal først være opfyldt. Rådfør dig med tandlægen for at høre, om det er muligt i dit tilfælde.

All-on-4®-behandlingskonceptet

Behandlingskonceptet All-on-4® kan genoprette en fuld kæbe med tænder ved hjælp af kun fire tandimplantater.

Denne teknik giver dig flere fordele:

Kortere behandlingstid, lavere udgifter

Det lave antal implantater, der kræves ved All-on-4®-behandlingskonceptet, kan reducere behandlingstiden markant og vil i mange tilfælde gøre denne løsning mere omkostningseffektiv end sammenlignelige behandlingsalternativer.

En meget avanceret måde til isættelse af implantater bagest i munden gør også denne behandling tilgængelig for patienter, hviskæbeknogle er meget reduceret efter år uden tænder.

Faste tænder fra dag et

Afhængigt af dine personlige dentale forhold kan tandlægen fastgøre implantaterne til en midlertidigbro på selve operationsdagen. Det betyder, at du kan gå fra tandlægen med et fuldt sæt tænder og genoptage din normale hverdag. Efter en vis helingsperiode erstatter tandlægen den midlertidige bro med den færdige bro fra tandlaboratoriet.

Tal med din tandlæge for at høre, om All-on-4®-behandlingskonceptet er den rigtige løsning for dig.

All-on-4-behandlingskoncept

Patienthistorier

Deborah

"Da jeg så mit smil for første gang, gik jeg helt i chok. Der gik et par øjeblikke, og så begyndte tårerne at trille ned ad mine kinder. Jeg havde genvundet mit smil, men hvad der var nok så vigtigt, så vidste jeg nu, at jeg også ville genvinde min selvtillid." Deborah, USA

Joao

"All-on-4®-behandlingskonceptet var helt bestemt den perfekte løsning for mig. Siden denne operation har jeg kunnet spise alt, hvad jeg har lyst til, uden at skulle bekymre mig. Jeg burde have fået dette gjort noget før. Sig tak til dit team, de var fantastiske!" João, Portugal

Trefoil™

Trefoil-systemet er en unik løsning til underkæben. For patienterne er det hurtigt og ligetil – du behøver kun tre implantater til at understøtte alle dine nye tænder i undermunden.

Trefoil-systemet

Hurtig behandling

Nogle behandlinger kan kræve, at du bruger midlertidige tænder i uger – eller endda måneder – efter at implantaterne er isat. Trefoil-systemet omgår midlertidige tænder og er designet til at give folk mulighed for at få nye, livsforandrende tænder på bare én dag eller et par dage efter implantatisætning.5

Fornyet livskvalitet

Dine nye tænder fungerer, så snart de er isat, så du kan spise, tale og smile samme dag. Din tandlæge vil rådgive om, om du skal vente, før du spiser bestemte fødevarer. Folk oplever en markant forbedring af deres livskvalitet med Trefoil-systemet,6 og det er en forbedring, som begynder lige med det samme.

Ser ud og føles som naturlige tænder

Protesen, der er fastgjort til tandimplantaterne, er designet til at se ud og føles som naturlige tænder, og personer, der er blevet behandlet med Trefoil-systemet, har været meget tilfredse med, hvordan deres nye tænder ser ud og fungerer.6

Tal med din tandlæge for at høre, om Trefoil-systemet er den rigtige løsning for dig.

Patienthistorier

Nancy

"Trefoil var en markant omvæltning for mig. Med mine gamle proteser var jeg nødt til at spise i små bidder, og jeg skar alting ud, inden jeg spiste det. Jeg havde aldrig ro i sindet, fordi den bevægede sig. Nu nyder jeg at spise æbler, jeg kan tygge ferskner, og jeg kan spise kød igen. Med Trefoil kan jeg le med åben mund igen! Jeg er glad og tilfreds, og jeg anbefaler Trefoil til alle, som kan få det." Nancy, Chile

Frank

"Jeg kæmpede i årevis med ødelagte smertende tænder og proteser, der faktisk slet ikke fungerede. På ingen tid har jeg nu fået disse perfekte tænder, der allerede føles som mine egne. Jeg glæder mig helt vildt til at få implantater i stedet for mine tænder i overmunden også!" Frank, Australien

Referencer

Vogel R, Smith-Palmer J, Valentine W. Evaluating the health economic implications and cost-effectiveness of dental implants: a literature review. Int J Oral Maxillofac Implants 2013;28:343-56.

Palmqvist S, Owall B, Schou S. A prospective randomized clinical study comparing implant-supported fixed prostheses and overdentures in the edentulous mandible: prosthodontic production time and costs. Int J Prosthodont 2004;17:231-5. 

Attard NJ, Zarb GA, Laporte A. Long-term treatment costs associated with implant-supported mandibular prostheses in edentulous patients. Int J Prosthodont 2005;18:117-23.

Stoker GT, Wismeijer D, van Waas MA. An eight-year follow-up to a randomized clinical trial of aftercare and cost-analysis with three types of mandibular implant-retained overdentures. J Dent Res 2007;86:276-80.

Afhængigt af klinikerens præference og i tæt samarbejde med laboratoriet.

Data from the first year of an ongoing study into clinical outcomes of the Trefoil system (2017). https://clinicaltrials.gov/show/NCT02940353.

Behandling med tandimplantater er et kirurgisk indgreb, som kræver forudgående evaluering hos tandlægen for at fastslå, om dine tandforhold og dit helbred generelt egner sig til tandimplantatbehandling. Få mere at vide